
Jonas Sinnbeck Tidemann
Bygningskonstruktør MAK
Jeg er uddannet bygningskonstruktør med en byggemæssig baggrund som tømrer fra et lille vestjysk snedkerfirmaer og med erfaring som befalingsmand og teamleder fra hæren i rygsækken.
Det er den kombination, der definerer den måde, jeg arbejder på. Jeg ved, hvad det vil sige at lede og fordele arbejdet, at tage ansvar og at holde tingene på sporet. Jeg har tegnet, beregnet og projekteret og jeg har stået på byggepladsen og ved, hvad der sker, når tegningerne møder virkeligheden.
Den forankring giver mig et blik for detaljen og en forståelse for processen, som jeg bringer med ind i hvert eneste projekt.
Hos LESS – ARK STUDIO arbejder jeg med både private og erhvervsmæssige byggeprojekter indenfor nybyggeri, tilbygninger, renoveringer, indretning og byggetilladelser. Opgaverne er forskellige, men udgangspunktet er altid det samme: at lytte til det, du har brug for, og omsætte det til løsninger, der er gennemtænkte, realistiske og holdbare.
Jeg tror på, at de bedste resultater opstår i et tæt samarbejde og jeg er din sparringspartner gennem hele forløbet – med dig som den centrale stemme.
Hvorfor LESS?
Byggeri med omtanke
LESS – Ark Studio er en tegnestue med fokus på god rådgivning og arkitektur. Med erfaring indenfor nybyggeri, tilbygninger, renoveringer og byggetilladelser både til private bygherrer og erhverv. Jeg arbejder ud fra en klar faglig overbevisning: at den mest kvalificerede løsning sjældent er den største.
Navnet bygger på Mies van der Rohe’s princip less is more og afspejler vores strukturede og metodiske tilgang til et hvert projekt. Jeg analyserer det eksisterende før jeg foreslår at opføre nyt. Jeg optimerer frem for at overbebygge. Jeg dokumenterer og rådgiver med præcision, så du som bygherre har det bedste grundlag for dine beslutninger.
I en tid hvor byggebranchen er under stigende pres fra materialepriser, klimakrav og regulering, ser jeg et klart behov for en mere disciplineret tilgang til det byggede miljø. Renovering og transformation af eksisterende bygninger er i de fleste tilfælde det fagligt og miljømæssigt ansvarlige valg og det er her jeg gerne vil bidrage med mine kompetencer.
Hos LESS – Ark Studio kombinerer jeg min byggeteknisk uddannelse med praktisk håndværksmæssig erfaring. Det giver en tegnestue, der ikke blot tegner – men forstår, hvad der sker når projektet forlader papiret.
